Mobilbilletter

Fremtidens billetautomat
Kofoed & Co er blandt de førende leverandører af innovative og driftssikre mobile betalingsløsninger til Danmarks trafikselskaber. Vi understøtter trafikselskabernes digitale transformation og udvikler mobilapps, som gør det nemmere, hurtigere og ligetil at være rejsende i Danmark.

Kofoed & Co har mere end ti års erfaring indenfor digital produktudvikling til mobile platforme.

Frontløber
At være firstmover er en del af Kofoed & Co’s DNA. Vi står bag den første SMS-billet i Danmark, og vi ser altid helt ud til kanten af, hvad der er teknologisk muligt. Vores udvikling er baseret på best practice og en bred erfaring med design af brugervenlige og intuitive brugergrænseflader.

På den måde skaber vi optimale løsninger, som gør det muligt for vores kunder at introducere nyskabende apps og sætte nye teknologiske rekorder.

Midttrafik App

Over 1 million billetkøb via appen på et år
Der blev slået danmarksrekord hos Midttrafik, da den første mobilbetalingsløsning kom til Midtjylland. På under et år er der foretaget mere end 1 million billetkøb via appen, der muliggør køb af kontantbilletter, fastprisprodukter og klippekort via mobiltelefonen.

Tre ud af fire køb sker via MobilePay, hvilket er den højeste procentandel, MobilePay har oplevet i en større dansk virksomhed.

Arriva app & webshop

Billetten lige ved hånden
Med Arriva app og webshop kan togpassagerer købe enkeltbilletter til tog i hele landet. Løsningen gør det også muligt at købe og forny landsdækkende pendlerkort. Kunden vælger selv om man vil betale med MobilePay eller kreditkort.

Med mobiltelefonen ved hånden bliver billetten aldrig væk.

Samtidig har den rejsende altid et opdateret overblik over de forskellige billettyper, som Arriva tilbyder.

Fynbus app

Helt fremme i bussen
Som det første trafikselskab i Danmark introducerede FynBus SMS-billetten i 2008. Siden har den været en succes hos FynBus´ kunder. Mere end 2 millioner solgte billetter og en støt stigende brug af tjenesten gennem 10 år taler sit eget tydelige sprog.

I dag er billettypen afløst af FynBus Mobilbillet-app, hvor der kan købes billetter til busrejser på hele Fyn og Langeland, og betales med MobilePay eller kreditkort.